Flower icon

Fragt & levering

Vi har samlet alle de spørgsmål du kunne have vedr. fragt og levering lige her, så du nemt finder svar på dine spørgsmål. Er noget uklart, er du altid velkommen til at kontakte os på 36 99 30 00 eller mail webshop@denmark.noanoa.com

HVAD KOSTER FRAGT?

Vi tilbyder fri fragt ved køb over 400 DKK. Ved køb under 400 kr. er fragten 25 kr. for at få din pakke leveret hvor som helst i Danmark. 
Skal du returnere noget, er der fri fragt, hvis du benytter den forudbetalte returlabel, vi altid sender med dine varer.


HVOR HURTIGT LEVERER I?
Køber du inden kl. 12 på hverdage, sender vi varen til dig samme dag, men regn alligevel med 3-5 hverdage fra du har gennemført dit køb, til du modtager varen. Via track & trace linket i mailen med din faktura, kan du altid følge med i hvor langt GLS eller PostNord Danmark er med leveringen.

Som udgangspunkt leverer vi alle dine varer i samme levering, kan dette ikke lade sig gøre, kontakter vi dig selvfølgelig. 

 

HVORDAN BYTTER JEG?
Du har 30 dage til at ombytte din vare. Du kan returnere din vare på følgende måder:

1) Ved at sende varen retur til returadressen nedenfor, så sætter vi pengene tilbage på din konto. Husk at vedlægge din faktura og returformularen udfyldt med den rette returkode. Begge dele modtog du sammen med din vare, ligesom du finder en forudbetalt returlabel i pakken. Den vare, du ønsker i stedet, skal du købe på ny på www.noanoa.com (du skal selv betale fragten for det nye køb). Skulle du miste returformularen er returneringsadressen:

Prime Cargo c/o NOA NOA
Nordager 28, port 77-80
DK-6000 Kolding, Danmark


2) Find din nærmeste NOA NOA butik og byt varen eller få et tilgodebevis, som gælder i vores butikker over hele landet (dog ikke på
www.noanoa.com). Det er desværre ikke muligt at få pengene retur for varer købt i vores webshop, når du bytter i vores butikker. Husk at medbringe et print af din faktura i butikken og tjek at varen er i salgbar stand og bærer prisskilt. 

Det er desværre ikke muligt at bytte i vores Outlet butikker.

 

HVAD HVIS JEG FORTRYDER KØBET?
Lovgivningen giver dig ret til at fortryde dit køb i op til 30 dage efter, du har modtaget varen. Har du fortrudt dit køb, kan du gøre følgende:

1) Tjek at den vare du vil returnere, er salgbar og bærer prisskilt
2) Find den forudbetalte returlabel, som vi sendte sammen med din vare. Så slipper du for at betale fragt
3) Pak varen forsvarligt ind sammen med faktura og returlabel, som du skal sørge for er udfyldt korrekt. 
Når vi har fået varen retur, og tjekket at alt er ok, refunderer vi købssummen på den konto du betalte fra. Det sker i løbet af cirka 7 hverdage og vi sender dig selvfølgelig en mail med en kreditnota samtidig. Kan du ikke finde returformularen, mailer vi dig gerne en ny, hvis du mailer os dit ordrenummer til
webshop@denmark.noanoa.com.

 

HVAD HVIS DER ER NOGET I VEJEN MED VAREN?
Lever det du har købt ikke op til dine forventninger, kan du returnere dem til os. Det gælder fejl og mangler af alle slags og du har jf. købeloven reklamationsret i op til 2 år efter købet.

Det er gratis at returnere reklamationer, og du kan enten benytte den forudbetalte returlabel du modtog med varen, eller du kan modtage en ny ved at kontakte webshop@denmark.noanoa.com. Når vi har modtaget din reklamation, vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.

 

HVAD HVIS JEG VIL KLAGE?
Vi håber ikke, det kommer så vidt og vil altid gøre, hvad vi kan, for at løse problemet inden. Skulle det alligevel blive aktuelt, kan du se mere på www.forbrug.dk eller klage over varer købt hos os direkte til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby.

Bor du i et andet EU-land, kan du se mere på forbrugereuropa.dk og benytte EU-Kommissionens online klageportal via http://ec.europa.eu/odr. Indgiver du en klage, skal du angive vores e-mail adresse webshop@denmark.noanoa.com.

HVORDAN BEHANDLER I MINE OPLYSNINGER? 
Når du handler på
www.noanoa.com husker vores system hvilke varer du køber, samt de personlige oplysninger du indtaster; navn, adresse, e-mail og telefonnummer. Disse data er ikke krypterede, hvilket betyder, at du altid kan få dem slettet ved at maile til os på webshop@denmark.noanoa.com. Vi videregiver ikke dine data til andre.

Ved online betaling på www.noanoa.com er dine kreditoplysninger derimod krypterede data (sikker linje), og gemmes derfor ikke i vores system, men alene hos vores samarbejdspartner Pensio.

Vær opmærksom på, at vi benytter cookies, når du handler i webshoppen. Vil du vide mere om hvad dette indebærer, kan du altid læse vores afsnit om cookies her. 

Hvis du registrerer dig i vores kundeklub Noa Noa Society, gemmer vi de oplysninger, du indtaster. Vi behandler disse oplysninger og giver dem ikke videre til andre.  

HVEM HANDLER DU MED? 
Når du køber en vare på
www.noanoa.com handler du med følgende virksomhed:

NOA NOA ApS
Krogenbergvej 15A
Nyrupgård, Nyrup
DK - 3490 Kvistgård
webshop@denmark.noanoa.com
CVR.nr: 60746214

Du er altid velkommen til at kontakte os på mail
webshop@denmark.noanoa.com eller på telefon 36 99 00 00, hvor vi svarer alle hverdage kl. 9-15.

Vi tager forbehold for prisændringer og evt. tastefejl.