Flower icon

Franchise Partnere

Noa Noa søger Franchise Partnere
Klar til din egen Noa Noa butik? 
Rejsen fra første kontakt til første åbningsdag 
begynder her:

1. Du skriver til os her
Appellerer franchise-konceptet ”Part of the Family” til dig, skal du selvfølgelig vide mere. 

2. Vi mødes
Her gennemgår vi konceptet, mulighederne og de spørgsmål, du for alt i verden ikke må brænde inde med.

3. Vi mødes igen 
Det går godt det her, så det er tid til at blive konkret. Nu skal vi tale økonomi og lokation. Har du brug for rådgivning i forbindelse med møder med bank og udlejer, er vi der for dig. Vi tager også gerne med til møder. 

4. Vi besøger ønskestedet 
Sammen tager vi ud og ser på en specifik lokation, du ønsker for din kommende butik. Og selvfølgelig snuser vi også lidt rundt i byen og bliver inspirerede. Måske skal vi se et par steder, inden vi træffer en beslutning sammen.

5. Du møder din Store Design Manager
Han har indrettet alle Noa Noa butikkerne og har glædet sig rigtig meget til at møde dig i din kommende butik. Sammen planlægger I indretning og inventar, så dine drømme kan gå i opfyldelse snart. Under hele byggeprocessen er vi i tæt dialog. 

6. Vi underskriver kontrakten og sætter x
Nu skulle vi gerne have styr på selv de mindste detaljer. Ellers får vi det, så kontrakten kan underskrives. Og vi kan sætte en dato for, hvornår du slår dørene op i den nye butik. 

7. Du møder familien
Nu hvor vi har underskrevet kontrakten, skal du selvfølgelig opleve stemningen på hovedkontoret og møde alle der. Inklusiv den nyeste kollektion. Ønsker du det, kan du også besøge en erfaren franchise-partners butik. 

8. Du køber varer ind
Vi dikterer ingenting, men lytter til det, du ved om dine kommende kunder og det, du mener, du kan sælge. Herefter får du vores anbefalinger og vælger de varer, du skal have i butikken, når du åbner.  

9. Butikken bliver klar
Ugen inden åbningen får du besøg af vores Store Design Manager, der hjælper med at bygge lokalet op. Og to dage før åbningen kommer vores butiksindretter og styler butikken, så alt er klar til den store dag. Åbningsdagen. 

10. Trommehvirvel … du slår dørene op til din butik!
Hvor er det blevet godt. Alt er, som du drømte op. Du gjorde det. Og kan se frem til løbende at få sparring og besøg af os. Men nu vil vi ikke tage mere af din tid, du skal jo tage dig af kunderne.